Bogen: At opdage den anden er også en bog om rum.

Vi kender alle fornemmelsen af at træde ind i et Ikea-rum. Et veldesignet rum uden liv. Et rum uden sted. I min bog: At opdage den anden arbejder jeg med to hovedkategorier: det forsimplede rum og det komplekse rum. 
 
Et rum uden sted er et forsimplet rum. Her er den anden med sine egne forskelle ikke opdaget. Det er scenens, dramaets rum, loyalitetens og par-dansens scenerum, hvor egentlige forskelle ikke kan få plads. Her spejler den enes fald sig i den anden. Det, der rammer rampelyset, forstørres og får opmærksomhed for en stund. Her kan den ene tage farve af den anden. Her kan den ene stå i skyggen af den anden. I et andet af de forsimplede rum huserer gentagelserne.
 
I talens rum – det, jeg kalder det komplekse rum – kan to nå hinanden i talen. Mødet er da noget, der finder sted i samtalen. Jeg viser, at det komplekse rum er trængt for tiden. Det er svært at finde rum, der ikke er besat af de spil og dramaer, som livet også indeholder. Kunsten og livet foregår der, hvor vi vil hinanden i en samtale om det, der er i spil. Der, hvor vi forsøger at opdage og senere forstå det, det forsimplede rum vikler os ind i.  
 
At komme til stede i mødet med den anden kræver, at den enkelte investerer sig selv i den pågældende situation og lader talen finde sin betydning. Vi finder sted ved at opdage, at det betyder noget, hvad vi siger.