Hvad er Psykoanalyse?
En analyse er at bringe noget ned til dets mindste bestanddele. Da Sigmund Freud tog psyken under ”lup”, opstod der en ny disciplin. Den kaldte han psykoanalyse.
Men hvad var det for en psyke, Freud kastede sin interesse i? Det var en psyke, der var svær at få hold på. Menneskets psyke fremtræder med drømmer, paradokser, dobbeltheder, modsigelser, fejltrin, symptomer, gentagelser, omvendinger, masker, spil, løgne, ønsker, behov etc. Og som om denne blandede landhandel ikke er nok, så viser det sig samtidig, at denne menneskets psyke producerer sine egne problemer. Denne underlige, utidige størrelse vakte Freuds interesse. Er der en sandhed gemt i alt dette? Ja, svarer Freud, men den er ikke enkel og ligetil at fremlede. Det kræver derimod et helt nyt felt, indebærende en ny hypotese, en ny måde at tænke logik, tid og rum på. Det er unægtelig ikke så lidt.